Velkommen til vores hjemmeside om Vallehus

Vallehus, en pragtfuld ejendom, opført i 1825, beliggende på det skønne Dueodde. Vallehus er nænsomt restaureret gennem flere år, alt er foretaget med omtanke og respekt for bygningernes oprindelse, der er bibeholdt bindingsværk og nogle af de gamle blyindfattede vinduer sidder stadig i. Samtidig med vægtningen af det oprindelige er der lagt vægt på at Vallehus skal fungere efter moderne krav og forventninger - så det nu er en velfungerende ejendom, hvor nyt og gammelt mødes, et hus med sjæl og charme.

Vallehus er beliggende tæt på Dueoddes pragtfulde badestrand, med klitter og lagune, hvor der er et rigt fugleliv. Skoven ligger lige overfor Vallehus, her kan man gå nogle vidunderlige ture, der kan munde ud nede ved stranden. Vallehus ligger på en stor grund, der er udlagt med græsplæne, oplagt til leg og boldspil. Her er lidt træer og buske, samt en smuk sø, hvor fiskene springer, og frøerne kvækker, en lise for sjælen. Vores gæs, som går frit i haven, tager ofte en svømmetur her, ligesom mange andre fugle tiltrækkes af den. Ofte er der også besøg af råvildt i haven eller på marken

Jeg håber I vil nyde hjemmesiden, og måske få lyst til at komme og nyde Vallehus, i jeres ferie eller i en weekend - I skal være så hjertelig velkomne

 


 

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk